Forskøn din altan!

21. jul. 2021

Husk at gøre din altan klar til forår og sommer, så du rigtig kan nyde udelivet. Jo mere du gør ud af din altan, jo hyggeligere bliver det for dig og dine venner at være på den. Pinploy har her i indlægget samlet lidt forslag og inspiration til dig, der ønsker at forbedre din altan.

 

Rengøring af altanen

Først og fremmest skal altanen rengøres efter vinterens vind og vejr. Tag alle din møbler og ting indenfor. Sæt dem evt. på plastik eller andet der kan beskytte dit gulv. Når altanen er tømt, skal der skrubbes. Vask støv og skidt af. Brug evt. algerens, hvis der er grønne belægninger. Husk også at pudse ruderne i terrassedør og vinduer. Når der er rent, kan du tjekke om, der er overflader der behøver behandling. F.eks. olie på trægulve, maling på mur eller rækværk og så videre. Det ser flot ud, når overfladerne er nymalede og olieret.

 

Møbler til altaner

Køb møbler der passer til din altan. Det ser ikke pænt ud hvis f.eks. dine møbler er for store, og giver et indtryk af, at være klemt inde. Et par stole og et lille cafébord passer til de fleste altaner. Har du til gengæld en stor altan, kan du vælge loungemøbler eller smarte hjemmelavede pallemøbler.

Møblerne skal helst være beregnet til udendørs brug, så materialet kan holde til al slags vejr. Tænk også på at stolehynder ikke må være for sarte. Alternativt at betrækket kan tages af og vaskes.

Vær opmærksom på at borde med kakler, granit og lignende har svære ved at tåle frost, da mørtelfuger kan revne og kaklerne blive løse.

Nogle møbler er vedligeholdelsesfrie og skal kun vaskes af. Andre igen kræver behandling f.eks. med olie eller maling. Har du træmøbler så kan de vaskes med trærens eller grundrens, og derefter kan du oliere/male dem.

Har du ikke tid eller lyst til at behandle dine møbler selv, så kan du med fordel hyre en handyman hos Pinploy.

Når dine møbler er vasket af og evt. behandlet sætter du dem pænt på din altan.

 

 

viser opstilling af altan med dekoration

Blomster pryder på din altan

Blomster giver farve, hygge og glæde på altanen. Der er mange muligheder for at få blomsterne placeret godt. Man kan bruge altankasser, der kan hænge på rækværket eller hængepotter, der kan hænge i kroge i loftet eller på vægge. Sidst og ikke mindst er der de almindelige krukker til gulvet. Beskyt gerne gulvet med f.eks. klodser, hjul eller lignende under krukkerne. Sørg for at lægge lidt legasten i bunden, så vand kan drænes væk. Fyld op med god pottemuld og plant dine yndlingsplanter. Vær opmærksom på, at planter har forskellige behov, og nogle vil måske ikke kunne klare sig så godt på din altan. Det kan være manglende sol, for meget vind eller varme, der gør at en plante vil gå hurtigere til. Tal med din planteskole om hvilke planter, der klarer sig bedst på din altan. Planteskolen kan også hjælpe med hvilke, der blomstrer i længst tid.

Pas din blomster godt. Giv dem gerne plantegødning i vandet. Sørg for at de ikke tørre ud på de varmeste sommerdage.

 

Skab stemning på din altan

Den sjove del er altid at pynte altanen. Det kan være ting til væggene. Husk at de skal kunne tåle at hænge udendørs. Det kan være små hylder med blomster, olielamper, malede sten eller andet hygge.

shows how to decorate barrels on you terrace or balcony

Har du godt med plads, kan du pynte med vintønder lavet til ståborde eller halve vintønder der fyldes med blomster. Hynder og plaider skaber rigtig meget hygge, og er anvendelige, når det er lidt køligt.

Lys er også vigtigt, særligt hvis du bruger altanen efter at solen er gået ned. Det kan være en væglampe eller lyskæder. Olielamper og udendørs stearinlys giver et varmt og hyggeligt skær.

 

Inspiration til altanpynt


Andre Blogs

Pinploy bliver til Handyhand

Pinploy bliver til Handyhand

Pinploy.dk kommer fremadrettet til at hedde handyhand.dk. Indenfor de næste 1-3 måneder vil Pinploy blive rykket handyhand.dk og pinploy.dk hjemmesiden vil forsvinde – men bare rolig, ingen af dine opgaver og anmeldelser vil forsvinde! Så hvorfor bliver Pinploy til handyhand? Pinploy.dk overtager handhand.dk – og dermed kan vi kombinere Pinploys teknologi med Handyhand’s eksisterende netværk. […]

Foråret banker på døren, er du klar?

Foråret banker på døren, er du klar?

Efter en lang og hård vinter, så er vi alle sammen ved at være klar til, at årstiden skifter. Det sidste sne er snart faldet og med det varmere vejr kommer der også nye muligheder. Dyrene og blomsterne er på vej frem i naturen igen, og det samme gør sig gældende for os mennesker. Du […]

Sådan gør du din bolig klar til det nye år

Sådan gør du din bolig klar til det nye år

2021 har uden tvivl været et langt og kompliceret år for størstedelen af os. Med et utal af uforudsete udfordringer, stor mangel på kvalitetstid med familien, samt en semi-konstant overflod af dårlige nyheder, har coronakrisen efterladt sig mærkbare spor i vores hverdag. Men med 2022 kommer muligheden for fornyelse, og hvad kunne være en bedre […]

Familieaktiviteter, som styrker sammenholdet

Familieaktiviteter, som styrker sammenholdet

Familielivet kræver nærvær og tid, for at sammenholdet kan styrkes og kærligheden kan vokse sig endnu større. Den gyldne balance mellem familieliv og arbejdsliv kan dog være svær at finde. Hos Pinploy har vi et ønske om, at familier med en travl hverdag, kan få mere tid til hinanden. Derfor har vi skabt en platform, […]