Miljøvenlige rengøringsmidler som du selv kan lave

21. jul. 2021

Hvis du ligesom mange andre får et lille stik af dårlig samvittighed, hver gang du hælder afløbsrens i dit afløb eller vasker dit gulv med Ajax, så kan det være en god idé at benytte nogle mere miljøvenlige produkter eller lave dine miljøvenlige rengøringsmidler selv.

Dit hjem er højst sandsynligt allerede fyldt med ingredienser som eddike eller natron, to meget brugte ingredienser når det kommer at lave sine rengøringsmidler selv. Du skal nok ud og handle lidt ingredienser selv, men det bliver bestemt ikke dyrt og du kommer til at have miljøvenlige rengøringsmidler i meget lang tid.

Her vil vi give dig en oversigt over, hvilke rengøringsmidler du kan lave, efter hvad behovet er. Og så endda miljørigtigt og uden dårlig samvittighed!  Miljørigtige rengøringsmidler er en ægte win-win.

miljøvenlige rengøringsmidler

Universal rengøringsmiddel

Universal rengøringsmiddel er belejligt, for det kan bruges til det meste, både overflader og armaturer i køkkenet, bad og stue.

Det skal du bruge: 

  • Eddike
  • Vand
  • Skal fra citrusfrugter
  • Evt. tørret lavendel eller essentielle olier, for duft.
  • Evt. en sprayflaske

Blandingen mikses sammen, og så lader du den stå i 2-4 uger. Det begynder med at være en klar væske, men efter noget tid begynder væsken at blive mere gul. Efter de 2-4 uger sies væsken,  og den er nu klar til brug. Put den gerne i en sprayflaske, da det gør det lidt nemmere at fordele rundt omkring.

Køkken

Ovn og grilrens:

Ovnen bliver hurtigt ulækker, og derfor kan det være nødvendigt at rengøre den ofte. Heldigvis er det nemt og sikkert at lave sin helt egen ovnrens, som giver dig med en flot og skinnende ovn.

Det skal du bruge:

  • Natron
  • Salt

Lige dele natron og salt blandes med lidt vand til en pasta. Dette fordeles ud i ovnen og på lågen og lad det stå natten over. Herefter tørres der grundigt med en klud.

 Kaffemaskine:

Kaffe er en vigtig del af hverdagen for mange mennesker. Men jo mere kaffe man laver, jo mere beskidt bliver maskinen også. Med denne hjemmelavede blanding kan du hurtigt få en flot og skinnende kaffemaskine.

Det kal du bruge:

  • Vand
  • Eddike

Kør maskinen igennem med halv vand og halv eddike. Midtvejs gennem, sluk maskinen og lad opløsningen stå i en time. Derefter kan du færdiggøre processen. Skyl gerne kaffemaskinen efter med vand, så du er sikker på, at der ikke sidder rester af eddike der kan ende i kaffen.

Opvaskemaskine:

Det er meget almindeligt, at man antager at en opvaskemaskine rengøre sig selv, fordi den bliver skyllet igennem hele tiden. Men dette er ikke tilfældet. Hvis dit bestik kommer ud med grimme rustpletter på, er det et tegn på at din opvaskemaskine trænger til en vask:

Tip 1: 

Det skal du bruge:

  • 1/2 dl appelsinjuice (Her kan du også lave din egen blanding med appelsinjuice og vand)

Hæld appelsinjuicen i sæbeskuffen og kør en tom vask. Gentag denne proces, hver eneste gang din opvaskemaskine efterlader rustpletter på dine rene kopper og tallerkner.

Tip 2:

Lav dine helt egne opvasketabs!

Det skal du bruge:

  • 1 dl natron
  • 1/4 dl citronsyre og 1 spiseske opvaskemiddel.

Bland alle ingredienserne sammen og hæld blandingen i en isterningebakke, og lad det derefter stå i 4 til 5 timer. Så kan du tage dine nye tabs ud af bakken og f.eks opbevare dem i et glas.

Afløb:

Hår, fedt og madrester kan godt påvirke afløbets evne til at modtage ting. Her er et tip til, hvordan du nemt og naturligt kan fikse dit afløb, med hjemmelavet afløbsrens:

Det skal du bruge:

  • Vand
  • Natron

Kom en halv kop vand og en halv kop natron ned i afløbet. Skyl efter med vand.

Mikroovn

Mikroovnen er et meget populært redskab at have i sit hjem, da den lynhurtigt kan varme mad eller endnu bedre, poppe popcorn. Men den kan også hurtigt gå hen og blive ulækker. Her er nogle tips til at rengøre din mikroovn.

Tip 1:

Det skal du bruge: 

  • Vand
  • Eddike

Sæt en skål med en kop eddike og en kop vand ind i mikroovnen. Sæt den i gang på det højeste niveau i 10 minutter. Derefter kan du nemt tørre de beskidte flader af.

Tip 2:

Det skal du bruge:

  • En skive citron
  • Vand

Tag en skive citron, læg den i en skål med vand i mikroovnen. Lad derefter mikroovnen være tændt i 45 sekunder. Så skulle det være nemmere at fjerne pletter og lugt. 

Pletfjerning fra diverse køkkenting:

Fjern pletter fra kaffekrus

Det skal du bruge:

  • Natron
  • Vand

 Fyld alle dine plettede kaffekrus med 1 del natron og 2 dele vand. Lad det derefter sidde natten over. Skrub og rens dagen efter.

Fjern pletter fra madopbevarings-bokse 

Det skal du bruge: 

  • Citronsaft
  • Natron

Start med at klemme saften ud af en citron ned i boksene og tilsæt lidt natron. Skrub derefter pletterne med opløsningen og lad det sidde natten over. Skyl grundigt igennem dagen efter.

Fjern lugten fra din skraldespand:

Det skal du bruge:

  • Natron
  • Vand

Bland natron og vand sammen i en skål og rens din skraldespand med blandingen. Lad det sidde natten over, hvis nødvendigt.

Fjern brændt mad fra gryder og pander:

Det skal du brug:

  • Natron
  • Varmt vand

Fordel natron hen over de brændte områder på dine gryde og pander og hæld noget varmt vand hen over. Lad det sidde natten over og skrub det væk dagen efter.

 

Badeværelse

 

Undgå mug i din brusekabine

Det skal ikke meget til før der opstår mug i en brusekabine, da de fleste har dårlig udluftning på bareværelset. Her er nogle tips til, hvordan man undgår det ved at bruge miljøvenlige rengøringsmidler.

Det skal du bruge:

  • Eddike.

Hæld eddike i en sprayflaske, og sprøjt det på bruseforhæng og vægge i brusekabine. Lad det sidde 20-30 in før du skyller det af.

Toiletrens

Toiletrens kan være noget giftigt stad, og kan nemt gøres mere bæredygtigt.

Det skal du bruge: 

  • Klar eddike
  • natron
  • Evt. essentiel olie med duft.

Hæld den klare eddike og natron i kummen, lad det stå lidt og boble og skrup så med toiletbørsten. Du kan afslutte med 8-10 dråber essentiel olie for at få dit toilet til at dufte godt.

Glasrens

Beskidte spejle og vinduer kan bare få dit hjem til at se mere beskidt ud, end det egentlig er. Her et et tip til, hvordan du får smukke, klare spejle og vinduer med god samvittighed, og miljøvenlige rengøringsmidler.

Det skal du bruge:

  • Vand
  • Klar eddike
  • Evt. sprayflaske

Fire dele vand og en del klar eddike blandes i en sprayflaske. Derefter kan du spraye det på både vinduer og spejle. Tør grundigt af med en klud.

Hvis du ikke lige kan overskue rengøringen, og har brug for hjælp til rengøringen med dine nye miljøvenlige rengøringsmidler, så find det på Pinploy

 

 

 

 


Andre Blogs

Pinploy bliver til Handyhand

Pinploy bliver til Handyhand

Pinploy.dk kommer fremadrettet til at hedde handyhand.dk. Indenfor de næste 1-3 måneder vil Pinploy blive rykket handyhand.dk og pinploy.dk hjemmesiden vil forsvinde – men bare rolig, ingen af dine opgaver og anmeldelser vil forsvinde! Så hvorfor bliver Pinploy til handyhand? Pinploy.dk overtager handhand.dk – og dermed kan vi kombinere Pinploys teknologi med Handyhand’s eksisterende netværk. […]

Foråret banker på døren, er du klar?

Foråret banker på døren, er du klar?

Efter en lang og hård vinter, så er vi alle sammen ved at være klar til, at årstiden skifter. Det sidste sne er snart faldet og med det varmere vejr kommer der også nye muligheder. Dyrene og blomsterne er på vej frem i naturen igen, og det samme gør sig gældende for os mennesker. Du […]

Sådan gør du din bolig klar til det nye år

Sådan gør du din bolig klar til det nye år

2021 har uden tvivl været et langt og kompliceret år for størstedelen af os. Med et utal af uforudsete udfordringer, stor mangel på kvalitetstid med familien, samt en semi-konstant overflod af dårlige nyheder, har coronakrisen efterladt sig mærkbare spor i vores hverdag. Men med 2022 kommer muligheden for fornyelse, og hvad kunne være en bedre […]

Familieaktiviteter, som styrker sammenholdet

Familieaktiviteter, som styrker sammenholdet

Familielivet kræver nærvær og tid, for at sammenholdet kan styrkes og kærligheden kan vokse sig endnu større. Den gyldne balance mellem familieliv og arbejdsliv kan dog være svær at finde. Hos Pinploy har vi et ønske om, at familier med en travl hverdag, kan få mere tid til hinanden. Derfor har vi skabt en platform, […]