Hvordan laver man en plantekasse

Få inspiration til at lave din egen plantekasse og dyrk dine egne grøntsager og urter

En plantekasse er god tilføjelse til de fleste terrasser og udendørsarealer, hvor du kan dyrke mange slags planter i flotte kasser. Det kan være buske, små træer, blomster, eller krydderurter. Du kan få plantekasserne i mange forskellige størrelser og design, alt efter dine behov og ønsker.

Typer af plantekasser

plantebed

Valget af plantekasse handler meget om dine egne behov, plads, budget, og hvad du ønsker at plante. Du kan her læse om lidt eksempler på forskellige slags plantekasser, samt fordele og ulemper ved disse:

Plantekasse med parasolfod

Denne type plantekasse er ofte rimelig tung og har derfor ofte monteret hjul og håndtag til transport. Kassen er meget holdbar, med en ramme i metal for en stærk struktur. Kassen har en hul cylinder til at sætte en stor parasol ned i. Det giver mulighed for at give skygge til både planter og mennesker. Denne plantekasse har tit en høj pris, men er meget holdbar og kan beskytte planter mod skarp sollys.

Plantekasse på stativ eller i trug

Plantekasser af denne type er forhøjet over jorden på et stativ elle i form af et trug. Det kan gøre designet mere spændende at kigge på, og gøre dyrkningen nemmere at udføre. Med denne slags kasser kan man også nemt dyrke bregner og planter der hænger ned over plantekassen.

Altankasser

Denne form for plantekasser kan hænges op på en altan, foran et vindue, på et gitter, eller lignende. Det er en utrolig god løsning til begrænset plads og giver meget valgfrihed i forhold til, hvor du vil placere din plantekasse. Plantekasser af denne type er ofte i plastik eller metal, og de er derfor tit billige. Det er et meget populært valg, som kan fås i mange størrelse og bruges til mange formål.

Hævet plantekasse i træ

En klassisk variation af en plantekasse. Denne variant er lavet af tømmer, ofte i fyrretræ, og er hævet et stykke over jorden. Den er ofte sat sammen af horisontale brædder som danner en firkantet kasse med et hulrum i midten. Disse kasser kan fås i mange forskellige slags træ, hvor du også selv kan bejdse træet i andre farver, hvis du har lyst. Der er stor valgfrihed indenfor størrelser, former, og materialer. Det er en ideel plantekasse til mange formål.

Har du helt bestemte ønsker til designet af en plantekasse, så er der også rig mulighed for enten at lave dem selv eller få dem speciallavet. På denne måde kan du selv vælge dimensionerne, farven, og typen af plantekasse. Det giver også et helt unikt indtryk til dit hjem.

Dyrkning i en plantekasse

For at få mest muligt ud af det, som du vælger at plante i din plantekasse, så er der visse faktorer der skal tages højde for. Plantekassen skal gerne placeres et sollrigt sted, da de fleste planter gerne skal have sol de fleste tidspunkter af dagen. Planter i en beholder skal også ofte vandes mere, end planter der dyrkes direkte i jorden. Husk også at trimme og beskære planterne efter nødvendighed.

Når det kommer til at vælge planter, så er det også værd at overveje, hvilke planter du sætter i samme kasse. Ikke alle planter kan klare sig godt sammen. Det gør sig især gældende for krydderurter og grøntsager. Undersøg derfor, hvad du vil plante, inden du køber dine frø og planter. Rengør også selve plantekassen engang imellem, da der ellers kan gro svamp og sygdomme i jorden.

Vil du gerne have sat en lille have op i en plantekasse, så kan du finde hjælp til opgaven fra en dygtig handyman eller havemand på Handyhand. Her kan du lægge en opgave op og få tilbud fra eksperter i nærheden af dig. Her kan du få hjælp til at vælge din plantekasse og dyrke jorden, eller måske endda hjælp til at bygge en unik plantekasse.

Sådan bygger du en plantekasse

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • Der er stort set ingen begrænsninger her. Du kan få rigtig mange typer af plantekasser som egner sig til forskellige placeringer. Der er kasser til terrasser, baghaven, indendørs, og til ophæng på altaner eller ved vinduer. Der er derfor rig mulighed for at tilpasse en plantekasse til din ønsket placering.

  • Der kan plantes rigtig meget forskelligt i en plantekasse. Her er blomster, mindre træer og buske, grøntsager, og krydderurter ofte et populært valg. Vær dog opmærksom på, at ikke alle planter vokser lige godt sammen. Undersøg derfor, hvilke planter der fungerer bedst i den samme kasse.

Skrevet af