Hvor ofte skal du vaske din hund

Find ud af den optimale hyppighed af hundevask for at opretholde sundhed og hygiejne

At holde hunden ren og lugtfri er vigtigt for alle hundeejere. Det kan dog godt være svært at vide, hvor ofte man skal vaske sin hund. Det hele afhænger hundens race, levestil, og dit miljø derhjemme. Du kan her finde gode råd til, hvordan og hvor ofte du skal vaske din hund.

Faktorer der påvirker hyppigheden af hundevask

hund bliver vasket med bruser

Som nævnt er der visse faktorer der påvirker, hvor ofte og hvordan du bedst vasker din hund. Der er tale om følgende:

1. Hundens race og pels

Den mest essentielle detalje er din hunds race og sammensætningen af pelsen. Nogle hunderacer har et større indhold af naturligt olie i deres pels. Det kan tiltrække mere snavs og gøre, at det sidder mere fast i hundens pels. Du vil ofte kunne lugte, hvornår din hund har brug for et bad. Det kan dog ofte være nok med et bad i vand og en hurtig tørring, fremfor et større bad.

Hunde med en længere pels vil også oftere have brug for et bad. En længere pels vil naturligt kunne fange mere snavs og sidder det for længe, så kan det blive rigtig svært at få ud af pelsen igen. Hold derfor øje med, hvornår din langhåret hund får en filtret og beskidt pels. De fleste hunde har også godt af et bad ved sæsonskift.

2. Hundens livsstil

Hvis din hund er meget aktiv og bruger meget tid udendørs, så vil der oftere være behov for et bad. Her er det især godt at bade din hund hvis den har været på stranden, ved leg i mudder, jord, sand, buskads, eller ved interaktion med dyr som gæs, grise, og køer. For indendørs hunde er det ikke ligeså påkrævet, men hold øje med hundens pels og lugt, for at få en indikator for, hvornår det er tid til et bad. 

3. Hundens helbred

Har din hund forskellige helbredsmæssige komplikationer, så kan det påvirke hvor ofte hunden skal vaskes. Ved allergi og irreteret hud, så kan mere regelmæssige bade hjælpe hunden. Snak eventuelt med din dyrlæge, for at få mere information om, hvordan du bedst passer på din hund og bader den rigtigt.

4. Miljøet derhjemme

Bor du i et hjem med store udendørs arealer, masser af regn, søer, andre dyr, eller andre faktorer, der kan sprede skidt og bakterier, så er regelmæssig hundevask også nødvendig. Kig derfor på miljøet derhjemme og se, hvor ofte det er nødvendigt at vaske din hund.

Sådan vasker du din hund

Når du skal til at vaske din hund så er der visse forholdsregler og tips, du kan følge, både før og under vask:

Gør alting klar i forvejen

Du kan få nok at se til, når du er i gang med at vaske din hund. Sørg derfor at have klargjort alting inden. Læg rigeligt håndklæder klar, hav shampoo og balsam lige ved hånden, og læg de nødvendige svampe og klude frem. Så undgår du at skulle forlade værelset midt i processen.

Plej hundens pels inden vask

Før du begynder at vaske din hund, så kan du med fordel lige gennemgå pelsen. Kig efter filtret planter, frø, og insekter. Du kan fjerne disse med fingerne eller en kam. Det behøver ikke være mere gennemgående end det, i hvert fald ved regelmæssige vaske.

Giv hunden en god oplevelse

For nogle hunde kan det være meget stressende at blive vasket. Forsøg derfor at gøre oplevelsen så god for din hund som muligt. Forhold dig roligt og snak stille med din hund, imens du vasker den. Giver du hunden regelmæssige vaske, så prøv da at vaske hunden i samme rum, så den ikke skal tage nye indtryk ind hver gang. Du kan også få en anden person til at hjælpe dig, da det gør hele processen nemmere at håndtere.

Vær forsigtig med at vaske hundens ansigt og øjne. Undgå for alt i verden at få shampoo i hundens øjne. Sprøjt ikke vand direkte over hundens ansigt, men brug en vaskeklud og forsigtighed omkring ører, snude, og mund. 

Vask, shampoo, og aftørring

Gør hele din hunds pels våd og begynd herefter at give pelsen shampoo. Arbejd en smule shampoo ind i pelsen og masser den blidt ind i din hunds pels alle steder. Rens herefter hundens pels med vand, på samme vis som når du selv vasker hår. Vær meget opmærksom på vandets temperatur. Undgå for varmt eller for koldt vand, men find en temperatur, der er så behagelig for din hund som muligt.

Korthåret hunde kan tørres let med en blød omgang med et håndklæde. Hunde med længere pels kræver en mere dybdegående aftørring. Du kan eventuelt lade din hund tørre i solen eller bruge en føntørrer på lav varme og styrke. Sørg for at din hund har vænnet sig til lyden af føntørreren, inden du begynder at tørre din hund.

Har du ikke lige selv tiden til at vaske din hund, eller mangler du hjælp til processen, så kan du finde hjælp til hundevask med Handyhand. Her kan du hurtigt få tilbud fra en ekspert, som kan tage sig godt af din hunds pels.

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • Som hovedregel skal du vaske din hund, når den er blevet tydeligt beskidt, er begyndt at lugte, eller har været ude i et beskidt miljø. Langhårede hunde kræver generelt mere hyppige vaske end de korthårede. Som udgangspunkt er en gang om måneden ikke meget galt. Har din hund visse helbredsmæssige problemer med huden og allergi, så kan mere hyppige vaske være gode. Det kan du spørge din dyrlæge mere om.

  • Ja, det kan godt lade sig gøre at tørre huden ud og give irritation, hvis du vasker din hund alt for ofte. Giv som udgangspunkt ikke din hund bade oftere end en gang om måneden. Ved lugt og beskidt pels, så er det naturligvis blevet tid til at vaske din hund.

  • Det bedste tip, er at gøre din hund vant til at få bade i en tidlig alder. Lav et område eller et rum, hvor din hund automatisk forbinder det med at blive vasket. Forhold dig roligt imens du vasker din hund, undgå at sprøjte vand direkte i dens ansigt, og undgå shampoo og sæbe i hundens øjne.

  • Er din hund kun blevet en smule beskidt, så kan du ofte godt bruge en våd klud eller et håndklæde til at fjerne snavset fra hundens pels. Ofte er det kun hundens potter som kræver en rengøring, hvor du kan tørre dem forsigtigt med et rent håndklæde.

Skrevet af