Sådan nivellerer du en græsplæne

Få en jævn og flot græsplæne med disse enkle trin

Når man nivellerer en græsplæne, så gør man den jævn og pæn. Det er ikke kun med et æstetisk formål, men også for at reducere mængden af huller og bump i plænen som folk ellers kan falde over. 

Det kan tage lidt tid at nivellere græsplænen korrekt men det er en opgave, som man godt kan løse selv.

Undersøg græsset for problemer med dræning

Jævn og pæn græsplæne

En af årsagerne til en ujævn græsplæne kan komme fra dårlig dræning og problemer med udløb af vand. Ser du mange fald i plænen, især omkring et afløb, så er det ofte et tegn på denne slags problemer. Vær dog opmærksom på, at indsunkne steder på en plæne ikke nødvendigvis skyldes problemer med dræning. 

Har du en mistanke, så kan du får vurderet situation af en professionel. Det kan kræve mere omstændige ændringer at få fikset problemet og lagt ordentligt dræning, men det reducerer risikoen for indsynkninger og oversvømmelser for fremtiden.

Sådan nivellerer du en ujævn græsplæne

Der er forskellige fremgangsmåder til at nivellere en græsplæne, alt efter om der er lave eller dybe huller, eller forhøjninger som skal jævnes. Det bedste tidspunkt til at nivellere en plæne er ofte i foråret, da en lidt fugtig plæne er nemmere at arbejde med. Har det ikke regnet meget, så kan du vande plænen med rigeligt vand, nogle dage inden du nivellerer. 

Pas på med ikke at overvande. Til at ordne de fleste ujævnheder, så skal du bruge en blanding med to dele sand, to dele af almindelig jord, og en del kompost. Her kan du læse lidt om metoderne til at nivellere forskellige ujævnheder:

1. Nivellering af mindre indsynkninger

Fordybninger med et niveau der er 1-2 cm lavere end græsplænen kan jævnes med denne metode. Hæld blandingen af jord, sand, og kompost direkte i fordybningen, og jævn det med resten af plænen med en rive. Brug lidt af blaningen ad gangen og fortsæt processen, indtil det er jævnt med resten af plænen. 

Giv herefter området en smule vand og lad det sætte sig. Efter nogle dage, så kan du så græs på de lappet huller og tilføje en smule mere af blandingen ovenpå frøene. Jævn jorden let med bagsiden af en spade og vand området cirka 4 gange dagligt i de første to døgn.

2. Nivellering af dybere fordybninger

Tag en større mængde af din blanding med sand, jord, og kompost og bland nogle græsfrø ind i mikset. Fyld derefter fordybningen med en god del af denne blanding. Jævn det hele, helst med skovl eller pladevibrator. 

Vand området til sidst, så det sætter sig plant med resten af plænen.

3. Udjævning af forhøjninger

Her starter man med at fjerne forhøjningen mest muligt ved at grave jorden væk. Forsøg at gøre det mest muligt jævnt allerede her. Vend herefter de øverste 5 cm af jordlaget, hvor du fjerner sten og ukrudt samtidig. 

Gør jorden mere tæt med bagsiden af en skovl og udfyld med blandingen af sand, jord, og kompost. Brug en rive til at blande det hele og så herefter græsfrø. Vand dem regelmæssigt, på samme vis som for mindre indsynkninger.

Pas på din græsplæne

Når du har gjort din plæne jævn og pæn igen, så kan du kigge på, hvordan du holder din græsplæne sund og grøn. Her kan du følge disse tips:

  • Giv græsset luftgennemstrømning: Du kan bruge en vertikalskærer, også kendt som en plantelufter, til at prikke små huller lodret ned i græsplænen. Dette løsner jorden, hvilket øger cirkulationen af luft og gør plænen mere sund.
  • Vand græsset: I de fleste tilfælde har en græsplæne de bedste forhold, når den bliver vandet omkring en gang om ugen. Vand gerne plænen om morgen med rigeligt vand. Du kan også bruge specielle vandperler, som du lægger ud i din have. Dette reducerer behovet for at vande plænen ligeså hyppigt.
  • Brug gødning: Vil du gerne give dit græs mere vækst og farve, så kan du med fordel bruge naturlige gødningsprodukter. Det er ofte nemt at finde specielle produkter lavet særligt til græs. Det er ikke en nødvendighed, men vil du gerne give dit græs bedre forhold for vækst, så er gødning en fin idé.

Vil du gerne have hjælp til at nivellere og passe på din græsplæne, så kan du finde en dygtig havemand med Handyhand. Her kan du selv spare arbejdet og få den bedste hjælp til at klare både nivellering, såning af græs, eller klipning af plænen.

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • Som udgangspunkt kan du klare mange opgaver med en spade til at fjerne bump og jævne jord. En rive og eventuelt en pladevibrator er også brugbare værktøjer. Af materialer er almindelig jord, sand, kompost, og græsfrø nødvendige.

  • Mindre fordybninger kan udjævnes med en blanding af jord, sand, og kompost, som kan gøres plant henover de fleste mindre fordybninger. Området kan derefter blive vandet lidt, græsset såes, og der lægges et lille lag af jord-blandingen henover igen. Vær opmærksom på at vande området cirka 4 gange om dagen i de næste 2 døgn, for at give græsset de bedste muligheder for vækst.

Skrevet af