Hvordan fjerner man skimmelsvamp?

Effektive metoder til at fjerne skimmelsvamp i hjemmet

Skimmelsvamp er et reelt problem, hvis det bliver opdaget i en husstand. Det kan komme efter skiftende vejr, ved fugtige luftforhold, og mørklagte, våde omgivelser.

De fleste finder skimmelsvamp på badeværelset eller i skabe og lignende. Selve svampen kan let ødelægge møbler og materiale, og er også en risiko for dit helbred. Det er derfor vigtigt at slippe af med skimmelsvamp hurtigst muligt.

Skimmelsvamp i lejebolig

skimmelsvamp i lejebolig

Opdager du skimmelsvamp i din lejebolig, så er det i de fleste tilfælde udlejerens ansvar at få det forsvarligt fjernet. Du skal derfor hurtigst muligt henvende dig skriftligt til din udlejer og informere dem om fundet af skimmelsvamp.

Hvordan forebygger man skimmelsvamp

For de flestes tilfælde ville det være bedst helt at undgå at få skimmelsvamp i første omgang. Du kan derfor tage dig visse forholdsregler for at reducere risikoen for at få skimmelsvamp:

1. Luft ud regelmæssigt ved tørt vejr

Skimmelsvamp har det bedst med fugt og ved højere luftfugtigheder. Hvis vejret er tørt, er det derfor vigtigt at lufte ud regelsmæssigt for at reducere mængden af fugt i dit hjem.

2. Hav god isolering i loft og vægge

God isolering er med til at reducere kondensering af vanddampe inde i vægge og lofte. Dårligt lagt isolering kan også blive vådt og i værste fald være med til at skabe gode forhold for skimmelsvamp. Sørg derfor at isoleringen i dit hjem er lagt korrekt.

3. Luk sollyset ind

De steder hvor du har mulighed for det, skal du som regelt give lys, gerne naturligt sollys. Skimmelsvamp trives i mere mørklagte steder, ligesom mange andre former for svampe.

4. Hold øje med lækager

Har du lækager eller steder i dit hjem med samlinger af vand, så er det værd hurtigt at gøre noget ved det. Foruden at det hurtigt kan give vandskader og ødelægge din ejendom, så vil de fugtige områder også tillade skimmelsvamp at gro nemmere.

5. Tør våde områder og indendørs planter

Der vil naturligt være områder i hjemmet, hvor der vil være større ansamlinger af vand og anden væske. Det er så vidt muligt godt at få tørret disse steder af. Ved at lade vand ligge i længere periode, kan du skabe gunstige forhold for skimmelsvamp. Dette gælder også i indendørs planter, hvor overvanding og større ansamlinger kan give mug og svamp.

6. Brug en affugter

Har du et indeklima med rigtig høj luftfugtighed, så kan det være værd at anskaffe en affugter til at reducere  luftfugtigheden. Som udgangspunkt vil en luftfugtighed under de 55 % være bedst for at undgå skimmelsvamp mest muligt.

Sådan fjerner man skimmelsvamp

Er du blevet udsat for skimmelsvamp allerede, så er der stadig mulighed for at fjerne det. Alt efter hvor det er fundet henne, så vil der dog være forskellige metoder til mest effektivt at fjerne skimmelsvamp:

Tøj og stof der kan vaskes

Finder du skimmelsvamp på tøj, pudebetræk, gardiner, håndklæder, eller lignende, så vil det ofte være bedst at lægge stoffet i blød i vand sammen med en smule salt og eddike, samt et par dråber nellikeolie natten over.

Du kan derefter vride alt væske ud af stoffet og hænge det til tørre et solrigt sted. Der skulle gerne dannes en saltskorpe omkring stedet med svamp, som du derefter kan fjerne med en børste eller lignende. Vask derefter stoffet igen ved den varmeste temperatur, som stoffet kan klare.

Tøj og stof der ikke kan vaskes

Skimmelsvamp på stoffer som læder og silke er temmelig sjældent, men det kan stadig lade sig gøre. Her er vaskemaskine ikke en mulighed.

Læg i stedet stoffet på et underlag ude i solen og tilfør en blanding af salt og eddike med lidt dråber nellikeolie direkte på skimmelsvampen. Efter en dags tid skulle du gerne opnå en effekt med en saltskårpe, som kan fjernes fra stoffet med en børste eller lignende.

Fjern skimmelsvamp fra fuger

Skimmelsvamp i fuger på badeværelse er ofte et problem, på grund af rummets høje luftfugtighed og relative mørke. Her kan du bruge en tandbørste eller lille børste, som du dypper i eddike og herefter i en blanding af lidt bicarbonet eller Sterling soda rengøringsmiddel, blandet med et par dråber nellikeolie til rengøringen.

Børst derefter grundigt fugerne, hvor skimmelsvampen gror. Du kan efterfølgende efterlade en blanding af vand og lidt nellikeolie i fugerne natten over.

Fjern skimmelsvamp fra skabe

Det kan ofte være sværere at få skimmelsvamp fjernet fra skabe og lignende materiale. Du kan prøve at fjerne mest muligt fugt fra skabet, for eksempel ved at bruge et stort kridt, som du efterlader i skabet.

Når kridtet har suget tilpas meget fugt, kan du udskifte det med et nyt. På denne måde kan du forsøge at søge mest muligt fugt fra skimmelsvampens område, så den ikke længere bliver i stand til at gro. Du kan dog komme ud for at skulle udskifte skabet, hvis skaderne er for omfattende.

Fjern skimmelsvamp fra loft

Ved skimmelsvamp i lofte vil det ofte kræve hjælp fra professionelle. Du kan også forsøge selv med en blanding af vand og eddike, samt nogle dråber af nellikeolie. Dyp en kost i denne blanding og forsøg derefter at skrubbe skimmelsvampen af. Lad herefter området tøre, før du gentager processen. Det kan godt kræve nogle omgange, før du er sluppet af med det meste svamp.

Hvis du mangler hjælp til at fjerne skimmelsvamp, og ikke har alle midlerne selv, så kan du bruge Handyhand til at få et tilbud fra en ekspert i at fjerne skimmelsvamp. Opretter du en opgave på platformen, kan du hurtigt modtage tilbud om at fjerne skimmelsvamp hjemme hos dig.

Sådan fjerner du mug og skimmelsvamp fra dine vægge

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • Det kan helt klart anbefales. Skimmelsvamp er giftigt og det vil give god mening at bruge sikkerhedsudstyr som briller, handsker, og en maske, inden du begynder at gøre skimmelsvamp rent. Er du i tvivl eller ikke sikker på om du gør det rent, så er det altid bedre at få hjælp fra en professionel.

  • I de fleste tilfælde kan du godt fjerne skimmelsvamp med en ihærdig rengøring, salt, eddike, og nellikeolie. Det kan dog godt kræve flere omgange. Husk også at skimmelsvamp har det bedst med fugt og mørke. Prøv derfor så vidt muligt at fjerne disse forhold fra der, hvor svampen gror. I de værste tilfælde kan du godt få brug for professionel hjælp eller for at udskifte dine beskadiget ejendele.

Skrevet af

Relaterede artikler