Hvad koster en pergola?

Få et overblik over priserne på pergolaer og find den bedste løsning til din have
+150.000 kunder

Find en terrasse overdækning

Opret en opgave, modtag bud og få opgaven udført

Det er gratis og tager 2 minutter.

Hvad koster en pergola?

En pergola koster ofte mellem 8.895 og 35.580 kr., med et gennemsnit på cirka 22.240 kr. Det kan dog variere afhængigt af dens størrelse, type, og de materialer der er anvendt. Pergolaer varierer i størrelse, design og materiale, hvilket påvirker prisen. Udover selve pergolaen kan installations- og opsætningsomkostninger også være betydelige. Mere komplekse designs kræver ofte specialiseret arbejde, hvilket kan øge omkostningerne. Prisen er kun et estimat, og de faktiske omkostninger kan variere afhængigt af disse faktorer.



Gratis Prisberegner

Beskriv din opgave og modtag et prisestimat på under 10 sekunder

Baseret på 150k+ opgaver

Bruger AI til at udregne pris

Matcher med rigtige opgaver

Min. 25 anslag

En pergola er en overdækning til din terrasse eller have. Det består af et firkantet tag hævet på fire eller to stolper, som enten bygges henover en terrasse eller fritstående i haven. Nogle former for pergolaer bygges ud fra en ydermur. Pergolaer fås i mange variationer og materialer, eksempelvis træ, stål, metaller eller plast.

Priserne for en pergola varierer meget efter størrelse, type og materialer. Omkostninger ved installation og opsætning kan også spille ind i prisen. Meget komplekse overdækninger vil ofte tage længere tid og kræve mere specialiseret arbejde. Som et estimat koster det ofte mellem 8.895 og 35.580 kr. for en pergola, men en gennemsnitspris på cirka 22.240 kr. Du kan i denne guide læse mere om, hvad der påvirker prisen på en pergola, og hvordan du kan spare på udgifterne.

Hvad er formålet med en pergola?

pergola

Som overdækning til din terrasse eller udendørsarealer, kan en pergola være med til at skabe mere plads og hyggelige arealer i dit hjem. Vejret i Danmark kan være meget omskifteligt, og regnen kan derfor komme ret pludseligt. Med en pergola får man en overdækning, så man kan sidde ude og nyde haven og samtidig være i læ. Med lidt havemøbler, tæpper og varmelamper kan man lave et skønt areal under sin pergola. Det er også ideelt til gæster og arrangementer hvor man godt kan mangle lidt ekstra plads.

Derudover kan en pergola også give masser af skygge, alt efter tagkonstruktionen. Således kan man dyrke forskellige planter og grøntsager som helst skal undgå direkte sollys. Det er igen med til at skabe mere liv og skønhed i hjemmet. Alt efter typen af pergola, så vil du i princippet kunne få et ekstra rum til dit hjem, som giver et frirum til dig og gæsterne, til at nyde aftensmaden på terrassen, til at sidde og læse en bog eller bare være i fred selv.

En velkonstrureret og flot pergola kan fremfor alt også være med til at øge boligens værdi. Skal man på et tidspunkt videresælge sin ejendom, så er en pergola en god investering og kan være med til at løfte boligens helhedsindtryk.

Typer af pergolaer og priser

En af de helt store faktorer som kan påvirke prisen, er naturligvis typen af pergola man vælger. Der er rigtig mange unikke og forskellige typer af pergolaer, og man kan også få bygget speciallavet modeller som ikke kan findes andre steder.

Der findes alligevel nogle overordnet kategorier indenfor pergolaer, som alle ligger i forskellige prisklasser. Arbejdskraften for at få opsat en pergola vil almindeligvis ligge et sted mellem 1.500 og 4.000 kr. De forskellige hovedtyper af pergolaer er følgende slags:

Standard pergola

En almindelig pergola er i bund og grund et firkantet tag på fire lodrette stolper som bruges til overdækning af området under taget. Denne type af pergola kan både være fritstående eller være i forlængelse af en husmur eller lignende. En typisk pergola af denne type med dimensionerne 3,5 x 3,5 meter, vil i gennemsnit koste omkring 20000 kr. Dette er inklusiv materialer og arbejdskraft. Dette er en vejledende pris og kan selvfølgelig ændre sig, alt efter hvilke materialer og ekstra tilbygninger man får sat op. Skal din pergola eksempelvis have vægge og en port, så vil det øge udgifterne.

Markise

Markiser kan være funktionelt smarte som terrasseoverdækning, da man har mulighed for at have markisen ude eller rullet sammen alt efter behov. De fleste moderne markiser kommer ud fra husgavlen og kan køres ind i væggen ved brug af en fjernbetjening eller en app. Det kan være praktisk ved stormvejr, eller hvis man gerne vil sidde ude i direkte sollys. Skulle vejret skifte igen, så er det nemt at køre markisen ud igen. Markiser kan koste alt mellem 900 og 4450 kr. Tit kræves der også visse ombygninger ved installation, og dette påvirker også udgifterne.

Pergolamarkise

Som en blanding imellem de to andre typer, så er en pergolamarkise essentielt set en almindelig pergola på fire pæle, hvor taget kan køres frem eller rulles sammen for at give et helt åbent område. Taget kan enten foldes sammen manuelt eller elektrisk, og det kan enten være som forlængelse af huset, på samme måde som en almindelig markise, eller blot som del af pergolaens eget design. Når taget kan trækkes tilbage med denne form for mekanisk system, så vil udgifterne for pergolaen også stige. Ydermere kan pergolamarkiser også komme med justérbare hældninger på taget og indbygget LED-lys. En pergolamarkise koster ofte omkring 35.000 kr. og derover. Det er som regelt pergolaer af højeste kvalitet der findes i denne type.

Du kan her se en oversigt over de forskellige prisklasser indenfor hovedtyperne af pergolaer:

Typen af pergolaEstimeret pris (DKK)
Standard pergola (cirka 3,5 x 3,5 meter)20.000 kr.
Markise900 - 4.450 kr.
Pergolamarkise35.000 kr.

Valg af materialer

Foruden typen af pergola, så kan man også finde stor valgfrihed i materialerne til konstruktionen. Man kan vælge sine materialer ud fra stil, holdbarhed og pris, og det er en god måde til at regulere udgifterne til ens projekt. Nedenfor er oplistet de mest anvendte materialer til pergolaer:

Træ

Pergolaer lavet i træ er den mest almindelige type af konstruktionen. Indenfor træ kan man yderligere vælge mellem flere forskellige træsorter for at regulere på udgifterne. Fyrretræ er ofte anvendt på grund af dets holdbarhed og overkommelige pris. Du kan forhøre dig med eksperter omkring de forskellige træsorter for at finde netop den type, som egner sig bedst til dit projekt og stil.

Vinyl

Et mindre anvendt materiale, pergolaer i vinyl er dog ved at vinde mere frem. Det er både et billigt og holdbart valg, som også let kan vedligeholdes og rengøres. Dette er især relevant i skovområder og ved meget blæsevejr, da det hurtigt kan sætte sine spor på pergolaen.

Aluminium eller rustfrit stål

For nogle af de mere hårdføre materialer kan man gå med materialer i metal, hvor især aluminium bliver ofte benyttet. Det er også nemt at holde og rengøre. En pergola i disse materialer kan give et moderne og unikt udseende til enhver bolig, og valget af materialer er helt sikkert også et spørgsmål om stil.

Glasfiber

Glasfiber vil ofte være i den dyreste ende af prisen for materialer. Det er dog også meget holdbart og skal sandsynligvis ikke udskiftes indenfor en overskuelig fremtid.

Hvilke andre faktorer påvirker prisen for en pergola

Pergolaens type og materialer er de største omkostninger ved projektet. Der er dog også andre faktorer, som kan være relevante at have med i overvejelserne, når der skal lægges et budget. Det er typisk følgende:

Installation og speciallavet pergolaer

Omkostninger for en håndværker eller tømrer, som kan opsætte en pergola korrekt vil også være en stor andel af prisen. Skal der også opsættes et mekanisk trækkesystem, så kan man også få brug for hjælp fra en elektrikker. Ved at kigge igennem forskellige tilbud og vælge sin installatører med omhu, så kan man ofte spare på dette aspekt af prisen. Her er Handyhand også en oplagt måde til at finde et godt tilbud på.

Får man bygget håndlavet pergolaer eller markiser præcist efter egne anvisninger og ønsker, så vil dette naturligvis trække priserne meget op. Til gengæld kan man få et helt unik udseende, som ingen andre kan efterligne. Går man meget op i sit design og tilpasning til hjemmet, så kan speciallavet pergolaer være en mulighed, hvis man har lyst til at bruge de ekstra penge.

Vedligeholdelse og rengøring

Når man vælger materialerne til sin pergola, så er det værd at have vedligeholdelseog rengøring med i sine overvejelser. Bruger man mange penge på vedligeholdelse, reparationer og udskiftninger, så vil det i sidste ende ikke kunne betale sig at have en pergola. Vælg derfor materialer efter omhu, både i forhold til den umiddelbare pris, men også med henblik på materialernes stand i det lange løb.

Opsætningen af pergolaen

En anden udgift relaterer sig til, om pergolaen kommer til at stå frit eller i forlængelse af en husmur. Sidstnævnte er ofte billigere i forhold til mængden af benyttet materialer men kan til gengæld blive dyrere i installationsomkostninger. Der skal ofte laves mere omfattende justeringer og ombygninger, for at pergolaen eksempelvis kan trækkes tilbage ind i husmuren.

Har du udvalgt en pergola, som du gerne vil have hjælp til at sætte op, så kan du lægge din opgave op på Handyhand. Her vil du kunne modtage uforpligtende tilbud fra lokale eksperter i dit nærområde indenfor ganske kort tid.

Byg en pergola

Spørgsmål og svar

  • Som udgangspunkt er der tre hovedtyper af pergolaer: standard pergolaer, markiser og pergolamarkiser. Sidstnævnte er ofte den dyreste variation men tillader flest funktioner og muligheder for design. Fritstående standard pergolaer kan ofte laves som et gør-det-selv projekt. Mere kompliceret typer og pergolaer i forlængelse med en mur skal oftest laves af en professionel.

  • Mange pergolaer kræver en helt bestemt opsætning eller har en mekanisme til tilbagetrækning af taget. Det er i disse tilfælde en klar anbefaling at benytte sig af en professionel, da tiden og omkostninger ved at forsøge opsætningen selv ofte ikke giver mening.

  • Dette afhænger af typen af pergola, dens størrelse og opgavens kompleksitet. En god tommelfingerregel er cirka to til tre dages arbejdstid for de fleste pergolaer. Vedligeholdelse kan i langt de fleste tilfælde klares på omkring en dag.

Skrevet af
Kvinde med telefon

Find en terrasse overdækning