Hvordan bygger man en terrasse
At bygge din egen terrasse kræver en del arbejde, men resultatet er ofte det hele værd. En terrasse udvider dit boligareal og er samtidig med til at øge værdien af din ejendom. At bygge en terrasse er ikke et job for amatører, da det kræver en del viden og erfaring med håndværkerfaget.
Hvad skal du starte med, hvis du bygger terrassen selv
Alt du behøver til at starte med er de helt rigtige materialer, værktøjet til at udføre arbejdet og en solid plan over projektet.
Selvom du ikke har erfaring med at bygge en terrasse, vil de følgende trin guide dig gennem opbygningen af en funktionelt og robust terrasse til din bag- eller forhave.
Fordele ved at bygge en terrasse på egen hånd
Hovedårsagen til, at du bør overveje at bygge din egen terrasse er den økonomiske fordel. Det er ikke billigt at hyre en professionel tømrer, og du kan ende med at betale tusindvis af kroner, afhængigt af det anvendte materiale og størrelsen af terrassen. Vælger du i stedet at gøre det selv, vil du bruge færre penge, da du sparer arbejdskraften.
Hvis du derimod ikke er ønsker at bruge mange dage på arbejdet, eller hvis projektet er for stort for dig, så bør du sørge for at hyre en professionel der har evnen til at bygge den perfekte terrasse til din have.
Hvordan bygger man en terrasse
Før du køber byggematerialer og værktøj, skal du undersøge om det kræver godkendelse at bygge din terrasse. Kontakt din kommune inden du begynder at handle materialer. Det kan også være, at du bor til leje og skal have tilladelse fra din udlejer.
Trin 1: Oprettelse af en plan
Når du har besluttet dig for det område, du ønsker at bygge din terrasse på, skal du tjekke for vandrør, underjordiske kabler og andre forhindringer i området der kan påvirke dit projekt.
Planlægning er utrolig vigtig. Du skal have overblik over de mange dele, som en terrasse består af. Ved at have planlagt projektet ordentligt sikrer du den mest korrekte udførelse.
Hovedkomponenterne i en terrasse er stolper, terrassebrædderne, bærere og bjælker. Hvis du bygger en forhøjet træterrasse, bør du installere et gelænder og trapper af sikkerhedsmæssige årsager.
Når du begynder projektet, skal du markere området med pæle. Denne proces hjælper dig med at fastlægge de rigtige dimensioner. Du ender samtidig ud med et resultat der er korrekt afmålt og har den rigtige form. Markér også det område, hvor du vil placere de forskellige stolper som skal agere stabilisator for hele terrassen. Du kan vælge enten træ- eller betonstolper. Går du efter træstolper, så tjek om de er behandlet og egnet til jordkontakt. Husk også, at du muligvis skal belægge stolperne for at tilføje et ekstra lag beskyttelse.
Når du er færdig med at markere området, skal du tælle antallet af brædder, du har brug for. Lav eventuelt en tegning, mens du overvejer højden på stolperne. Tegningen kan gøre det nemmere for dig at vide, hvor meget af de forskellige materialer, du har brug for.
Når du laver den komplette liste over antallet af materialer, så glem ikke søm, skruer og eventuelt maling eller behandling til terrassebrædderne.
Trin 2: Byg din træterrasse
Først skal du grave hullerne i de markerede områder til dine stolper. Hold dem på en lige linje. Hæld flydende betonen i hvert hul sammen med din stolpe og lad det tørre. Cementen fungerer som et fundament til stolperne, og du skal derfor holde stolperne i lod, mens du hælder beton omkring dem.
Du kan vælge at skære stolperne til i den rigtige højde, inden de sættes ned i hullet. Vælger du at skære til bagefter, skal du vente til betonen er helt tør.
Når stolperne er sat fast, skal du markere, hvor du vil placere bærerne i hele området Brug et vaterpas til at holde bærerne i vater, hvorefter du kan fastsætte bærerne med to bolte på hver stolpe.
Nu er du klar til at lægge selve træbrædderne på fundamentet. Start med at fastgøre et træbræt. Når du er klar til det næste, bør du altid efterlade et lille mellemrum mellem terrassebrædderne, mens du skruer dem fast. Når du er færdig, skal du forsænke skruerne og herefter skærer brædderne til i enderne for et færdigt udtryk.
Trin 3: Forsegl terrassen
Hvis du vælger komposit brædder som materiale til at bygge et terrasse, så behøver du ikke at forsegle det, og du kan springe dette trin over.
Vælger du derimod almindelig træbrædder, så skal du forsegle det for at beskytte det mod vejr og slid. Forsegl din træterrasse med træterrasseolie og påfør det igen hver 6 til 12 måned.
Trin 4: Tjek gerne efter for fejl og mangler
For at være på den sikre side er det altid bedst at få en anden person med erfaring til at tjekke om dit projekt er forsvarligt lavet.
Det kan være meget omfattende, tidskrævende og svært at bygge din terrasse selv. I stedet kan du vælge at bruge Pinploy til at få en ekspert ud og klare opgaven for dig. Det kan ofte klares billigere og hurtigere end hvad du ellers får ved en håndværker.