Hvordan fjerner man fliser

Effektive metoder til at fjerne fliser uden at beskadige underlaget

De fleste har gulve eller vægge belagt med fliser et sted i deres hjem, ofte på badeværelset og i køkkenet. Med tiden vil de fleste fliser dog skulle have behov for en udskiftning.

Det kan være på grund af beskadiget eller gamle fliser, fugtskader, eller udskiftning til nye materialer. At fjerne de gamle fliser kan godt klares som et gør-det-selv projekt.

Du kan læse med videre her, for at finde mere information til, hvordan du kan fjerne dine gamle indendørs fliser mest effektivt.

Brug det rigtige værktøj

fjerning af fliser

Det kræver bestemte former for værktøj når der skal fjernes gamle fliser mest effektivt og nemt. Du vil sandsynligvis få brug for en hammer, skruetrækker, brækjern, spade, malertape, og ting til oprydnings- og rengøringsarbejdet efterfølgende.

Det kan kræve en vis kraft at fjerne de mest hårdføre fliser, så sørg derfor at undgå personskade under arbejdet. Husk derfor også sikkerhedsudstyr som beskyttelsesbriller, arbejdshandsker, og beskyttende påklædning, så du mindsker risikoen for skader.

Sådan fjerner du fliser fra gulv

Inden du begynder med at fjerne fliserne, så kan det være en fordel at forberede dit arbejdsområde først. Det er ofte et stykke arbejde der roder meget.

1. Forbered dit arbejdsområde

Fjern først alle genstande fra rummet. Det er bedst at flytte dine ejendele helt, for at undgå at beskadige disse. Pil herefter fodlister af med en skruetrækker og hammer. Vær forsigtig med dette, hvis du ønsker at sætte listerne på igen efterfølgende.

Dæk herefter alle riste, inventar, og overflade til med plastikdække, tape, og lignende for at beskytte mod støv og skader. Når det meste er dækket til, og du har nok plads at arbejde på, så kan du gå i gang med at fjerne fliserne fra gulvet.

2. Fjern selve fliserne

Start med få revet en enkelt flise op. Er der ikke en beskadiget eller revnet flise, som du kan fjerne, så er det ofte smartest at starte fra en ende af langs med væggen. For at fjerne selve flisen kan du enten bruge et brækjern, slå på flisens midte for at ødelægge den, eller bruge et mejsel.

Med et mejsel og en hammer, kan du slå spidsen af mejslet ind under kanten på flisen og herefter vippe den af. Dette er ofte en ret effektiv metode til at fjerne de fleste fliser. Særligt stride fliser skal sandsynligvis fjernes med et brækjern. Vær dog ikke alt for hård, da du kan risikere at skade selve gulvet eller dig selv.

Sørg for at samle de løse og ødelagte fliser undervejs i processen. Så slipper du for at skulle stå med et stort oprydningsarbejde til slut.

3. Fjern lim og fuger

Der vil sandsynligvis være en masse rester af fliser, samt fuger og lim tilbage på gulvet. Du kan feje de sidste stumper af fliser og støv sammen og fjerne det med en spand eller balje.

Lim og fuger kan tit fjernes med lignende værktøjer som blev brugt til fliserne, for eksempel hammer og mejsel. Du kan også bruge decideret klæbefjerner. Husk at lufte godt ud mens du arbejder, og følg instruktionerne på klæbefjerneren.

Der kan stadig være rester af fuger og klæbematerialet på gulvet efter du har fjernet det meste. Her kan du for eksempel bruge en skraber med langt skaft til at fjerne de sidste rester. Du kan også støvsuge for at fjerne det sidste støv. Vær dog opmærksom på, at du ikke bruger en støvsuger som ikke er beregnet til byggemateriale.

4. Ryd op efter arbejdet

Efter afsluttet arbejde vil du nok stå med en masse byggeaffald og ødelagte fliser. Disse skal fjernes forsvarligt, for eksempel på en genbrugsplads eller lignende.

Har du ikke selv tiden til at fjerne fliser fra dit gulv, så kan du slå en opgave op på Handyhand for at finde hjælp til at klare det for dig. Du kan også bruge platformen til at få lagt nye fliser eller til at få repareret fliser.

Sådan fjerner du fliser på badeværelset

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • Du kan godt bruge værktøjer som hammer og mejsel til at fjerne overskydende fuger og klæbemateriale, hvis du ikke har valgt at bruge klæbefjerner. Du skal dog ofte være forsigtig, da du kan risikere at skade gulvet under fugerne.

  • Nej, desværre ikke. Det vil kræve en helt ny omgang fra bunden af, hvis du skal have lagt nye fliser på gulvet.

  • Det kan du godt, men her skal man være lidt mere forsigtig med at fjerne disse, da man kan risikere at skade de omkringliggende fliser også. Brug derfor lidt ekstra forsigtighed, når du skal fjerne enkelte fliser.

Skrevet af