Hvordan vasker man sin hund

Få tips til at vaske din hund på den rigtige måde og undgå stress og ubehag for både dig og din hund

At holde sin hund ren og lugtfri er både godt for hunden og ejeren. Regelmæssig bade kan reducere problemer med huden og risikoen for allergi hos din hund. 

Alt efter hundens race og længden på pelsen, så kan der være forskellige krav til vask og hvor ofte det skal gøres. Har din hund været ude og blive beskidt, så vil det naturligt være tid til et bad. Ellers er et månedligt bad som hovedregel en god standard for de fleste hunderacer.

Sådan bader du en hund

hund bliver vasket med shampoo

Gør alt klar, inden du begynder med at bade din hund. Læg håndklæder, shampoo, badesvamp, og andet klar, der hvor du vil give din hund et bad. Det kan være en god idé at bade din hund det samme sted eller rum, da det gør hunden vant til sine omgivelser. Har du tingene liggende klar, så kan du følge disse trin:

1. Børst hundens pels

Inden du bader din hund, så er det bedst at gøre pelsen klar. Brug en børste eller blød kam til at fjerne sammenfiltret pels, burrer, insekter, og knuder i hundens pels. Det kan gøre det nemmere at bade hunden, og din hund vil ofte også slappe mere af, ved at du børster den stille og roligt først.

2. Gør badevand klar

Dette trin kan også gøres inden børstning. Det er vigtigt, at det vand du bruger til at bade din hund er den rette temperatur. Det må hverken være for varmt eller koldt, da det kan gøre ondt på din hund eller gøre badet ubehageligt for den. Bruger du en bruser eller slange, så skal både vandtryk og temperatur være nøje afmålt. Åben ikke for vandet direkte mod din hund, men test først trykket i en anden retning.

3. Vask pelsen og brug hundeshampoo

Når alle forberedelserne er gjort klar, så er første trin at gøre hundens pels våd. Brug tilpasset mængder af balsam og shampoo og gnid det roligt ind i din hunds pels, på samme måde som når du selv vasker hår. Du kan eventuelt benytte handsker til dette. Arbejd det godt ind i steder som mellem potterne, områder med  store mængder pels, samt omkring halen og benene. 

Hold shampoo og balsam væk fra hundens øjne og indersiden af ørerne. Pas på her og undgå at sprøjte vand i din hunds ansigt. Brug i stedet en våd klud eller svamp, som du forsigtigt kan bruge til at vaske hundens ansigt, især når du bruger shampoo omkring ansigtet.

4. Skyl pelsen for shampoo og balsam

Lad shampoo og balsam sidde, hvis det er angivet på produktets flaske. Skyl derefter din hunds pels ren for alt sæbe. Vær igen meget forsigtig omkring ansigtet. Det er vigtigt at være grundig og få fjernet alle sæberester. Du kan bruge handsker eller en svamp til at hjælpe dig med dette.

5. Tør din hund

Hunde med kort pels kræver kun en let aftørring med et rent håndklæde. Har din hund en længere pels, så vil det kræve en mere dybdegående tørring. Kom godt ind under de yderste lag af pelsen. Du kan eventuelt bruge en hårtørrer på lav varme og kraft til at tørre pelsen. Lad din hund vænne sig til lyden af hårtørreren, inden du begynder at tørre pelsen. Er der godt vejr, så kan din hund også lufttørre de sidste våde områder i solens stråler.

Har din hund særlig svært ved bade, eller har du ikke lige tiden selv, så kan du finde hjælp fra en hundevasker gennem Handyhand. Du kan lægge en opgave op på platformen og efter kort tid modtage tilbud fra Handyhands i nærheden.

Vask og tørring af hvalp

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • Det er lidt forskelligt i forhold til længden på hundens pels. Du kan ofte regne med, at det tager 20-40 minutter. Er det stadig de første par gange, så skynd helst ikke på dig selv eller din hund. Det kan ende med at gøre det til en stressende oplevelse for hunden.

  • Det er vigtigt ikke at sprøjte vand direkte på din hunds ansigt. Undgå også at få shampoo eller balsam i hundens øjne, ører, mund, og næse. Brug en våd klud eller svamp med lidt shampoo på til forsigtigt at rengøre din hunds ansigt. Tag dig god tid og prøv ikke at stresse din hund.

  • Forhold dig selv roligt og snak med din hund undervejs. Når du viser din hund, at der ikke er noget at være bange for, så kan det hjælpe med at berolige den. Giv din hund en let børstning inden badet, og undgå at sprøjte vand med højt tryk direkte på din hund. Giv din hund godbider undervejs og ros den for at være rolig. Har du et ekstra par hænder, så kan din medhjælper berolige hunden, mens du vasker pelsen.

  • Ja. Alt efter størrelsen på din hund, så kan du bade den i en balje eller en bruseniche. Ellers kan du gøre det på badeværelsesgulvet eller udendørs. Husk at spænde din hund fast udendørs, så den ikke løber væk. Forsøg nogenlunde at bade din hund på samme sted alle gange, så den bliver vant til omgivelserne.

Skrevet af