dansk

Hvad koster det at udskifte en tandrem

Pris guide

2.615 - 7.850 kr.

Lav

2.615,-

Median

3.925,-

Høj

7.850,-

Hvad koster det at udskifte en tandrem

En tandrem er en vigtig del af motoren på alle moderne biler. De fleste typer af tandremme kan holde til mellem 60.000 og 120.000 km, før denne del oftest har behov for at blive skiftet. Ekstreme temperaturskift kan gøre, at tandremmen henholdsvis udvider sig og krymper. Dette kan gøre, at gummiet sprækker og hurtigere går i stykker. Får man ikke udskiftet sin tandrem, så kan det føre til skader på selve motoren og ende med store omkostninger.

 

Udskiftning af selve tandremmen koster ofte mellem 2615 og 7850 kr., med en estimeret gennemsnitspris på 3925 kr. Prisen afhænger af den enkelte mekaniker, typen af bil og prisen for reservedele. De fleste mekanikere arbejder timelønnet, og alt efter ekspertise, certifikater og lignende, så kan denne timeløn gå fra 125 helt op til 390 kr. i timen. Du kan derfor undersøge de enkelte værksteder og deres kvalifikationer, inden du beslutter dig.

 

Hvad gør en tandrem

Tandremmen er en meget vigtig del af en forbrændingsmotor. En tandrem består af et takket bælte i gummi, som bliver spændt op mellem to forskellige aksler. Det er så muligt for de to forskellige aksler at køre synkroniseret sammen, idet de er forbundet med tandremmen. Tandremmens takker gør, at remmen ikke skrider ud af takt. I bilmotorer sørger tandremmen for at holde knastakslen og krumtapakslen i takt med hinanden. Uden en tandrem, vil der være risiko for, at stempler og ventiler fra de to aksler vil støde mod hinanden, idet de ikke længere kører i takt.

 

Hvornår skal en tandrem skiftes

Det anbefales som udgangspunkt at få skiftet tandremmen, når bilen har kørt et sted mellem 60.000 og 120.000 km. Remmen er lavet i gummi, som har for vane at blive slidt og gå fra hinanden med tiden. Sørg derfor for regelmæssigt at få undersøgt tandremmen, så du undgår at den pludselig går i stykker. Kan du høre en tikkende lyd fra motoren, se lækkende olie, kan bilen ikke starte eller er der høje hvinende lyde, så kan det tyde på problemer med tandremmen. Sørg derfor at holde styr på bilens generelle vedligeholdelse og få tjekket tandremmen.

 

Hvad kan der ske, når en tandrem går i stykker

Som en essentiel del af de fleste moderne motorer, så er det rigtig vigtigt, at tandremmen ikke går i stykker. Ved at holde motorens dele i en synkroniseret takt, så sørger tandremmen for, at stempler og ventiler fra forskellige aksler ikke støder på hinanden. Skulle dette ske så kan motoren let gå helt i stykker og der vil derfor være brug for en fuld erstatning af hele motoren. Det kan derfor resultere i mange flere omkostninger og problemer, hvis man ikke får tandremmen skiftet.

 

Prisen for at få udskiftet en tandrem

Det kan for mange virke meget dyrt at skulle erstatte tandremmen. Men de skader og problemer, som der kan opstå hvis det ikke bliver gjort, er meget mere omfattende i pris og arbejdskraft. Det kan derfor godt betale sig at vedligeholde og få udskiftet sin tandrem. Priserne går ofte fra 2615 til 7850 kr., med et gennemsnit på omkring 3925, afhængig af værkstedet og din bil.

 

Selve udskiftningen af en tandrem følger ofte en vis procedure i de fleste værksteder. Det inkluderer ofte følgende trin:

Afmontering af dele: For at få adgang til selve tandremmen skal der ofte fjernes en masse dele og forbindelser fra fronten af motoren, inden mekanikeren kan komme ordentligt til.

 

Undersøg forseglinger og remskiver: Her bliver der tjekket op alle de løsdele, som potentielt kan være skadet også.

 

Udskift tandrem: Udskiftning af selve tandremmen og associeret reservedele, som også skal skiftes i forbindelse med en ny tandrem.

 

Kalibrering af motorens aksler: Med den nye tandrem skal akslerne også synkroniseres, så de igen kører i den rigtige takt.

 

Samling og test: Til sidst vil mekanikeren samle motoren igen og teste, at hele systemet kører som det skal. Det inkluderer asklernes synkroniseret takt og rytme.

 

Hele reparationen kan tage imellem tre og otte timer, alt efter mekanikerens erfaring og mængden af dele, som skal erstattes i forbindelse med en ny tandrem. Bemærk at hastesager og skader fra en ødelagt tandrem kan resultere i længere reparationer og flere omkostninger.

 

Professionel hjælp til at udskifte tandrem

Har du behov for at få tjekket eller udskiftet din tandrem, så kan du bruge Pinploy til at finde en autoriseret mekaniker. Husk at angive opgavens omfang, typen af bil, dit budget, hvad problemet består af og om der er behov for materialer og værktøj fra mekanikerens side. På denne måde kan du effektivt og hurtigt finde hjælp til at udskifte din tandrem.

 

 

 

FAQ

  • Som udgangspunkt skal en tandrem udskiftes efter 60.000 og 120.000 kørte km. Få derfor tjekket op på din tandrem efter denne distance. Kører du ikke i bil så ofte, så kan det en udskiftning af en tandrem efter cirka fire år også være en meget god tommelfingerregel.

  • Dette afhænger af mekanikerens erfaring, din bils type og omfanget af skader. Disse faktorer gør, at en reparation kan tage alt mellem tre og otte timer.

  • Høje, hvinende eller tikkende lyde fra din motor kan tyde på en nedslidt tandrem. Er der lækage af olie fra motoren eller problemer med at starte, så kan det også være tid til at få kigget på tandremmen.

Det tager mindre end 2 minutter og er gratis.