Hvad koster det at udjævne en græsplæne?

Få et overblik over priserne på udjævning af græsplæner i denne guide
+150.000 kunder

Find en nivellering af plæne

Opret en opgave, modtag bud og få opgaven udført

Det er gratis og tager 2 minutter.

Hvad koster det at udjævne en græsplæne?

At udjævne en græsplæne koster omkring 6.545 kr. gennemsnitligt. Prisen for at udjævne en græsplæne afhænger af områdets størrelse, terrænet, hældningen og tilgængeligheden af haven. Omkostninger til materialer, udstyr og eventuelle ekstra tjenester kan også påvirke prisen. Hindringer som sten, fliser, buske eller træer kan også bidrage til en højere pris.



Gratis Prisberegner

Beskriv din opgave og modtag et onlineestimat ud fra de bedst bedømte udbydere, på under 10 sekunder

Baseret på 150k+ opgaver

Bruger AI til at udregne pris

Matcher med rigtige opgaver

Min. 25 anslag

Udjævning, eller nivellering, af en græsplæne er vigtigt for at holde plænen ved lige og undgå ting som synkehuller. Nivellering af en græsplæne giver et mere stabilt underlag og øger vækstforholdene for planter og græsset. Priserne for at udjævne plænen afhænger meget af arealet af området og plænens hældning.

Som et vejledende estimat går priserne cirka fra 3.270 til 39.270 kr. I gennemsnit vil prisen dog ofte være omkring 6.545 kr. Du kan i denne guide læse mere om, hvad priserne især afhænger af, og hvordan du kan spare på udgifterne.

Oversigt over priser for udjævning af græsplæne

Nedenfor præsenteres en simpel tabel, der giver en oversigt over priserne for udjævning af en græsplæne. Priserne er omtrentlige, da de kan variere betydeligt baseret på forskellige faktorer, såsom plænens areal og hældning, tilgængelighed, terræn, nødvendige materialer og udstyr samt eventuelle ekstra services. Denne tabel er designet til at give læseren en generel forståelse af omkostningerne forbundet med at nivellere en græsplæne.

PrisbeskrivelsePris (DKK)
Laveste estimerede pris3.270 kr.
Højeste estimerede pris39.270 kr.
Gennemsnitspris6.545 kr.

Ved at have denne tabel i baghovedet, kan haveejere danne sig en bedre idé om, hvad de kan forvente at skulle betale for en professionel udjævning af deres græsplæne. Husk at prisen kan variere, afhængigt af flere faktorer, som er beskrevet i detaljer ovenfor.

Hvad påvirker prisen for udjævning af en græsplæne?

propning af græsplæne med plænelufter

Der er en del forskellige faktorer som kan påvirke udgifterne, når det kommer til at udjævne en græsplæne. Almindeligvis vil disse ting påvirke prisen mest:

Havens størrelse og tilgængelighed

Arealet af området er en af de største faktorer som påvirker prisen. Et større område vil både kræve mere arbejdstid og flere materialer for at få jævnet hele plænen. Det kan derfor godt give ophav til flere omkostninger, når man har en stor græsplæne.

Er haven svær at tilgå, eller bor du længere væk fra anlægsgartneren, så kan det føre til længere transportstid af materialer. Det kan også give flere omkostninger. Hvis det er svært for gartneren at komme ind til området, for eksempel på grund af hegn eller træer, så kan det også komplicere processen og gøre projektet dyrere.

Hældning og terræn

Når din have har større hældninger og et terræn med mange fordybninger eller bakker, så vil det kræve en del mere arbejde og mere avanceret udstyr at få udjævnet græsplænen. Det vil koste mere for en anlægsgartner eller for dig selv at ordne en græsplæne med mere stejle hældninger. Skal der også fjernes ting som sten, fliser, buske og mindre træer fra området, så vil denne type arbejde også regnes med i den samlede pris.

Materialer og udstyr

Til at udjævne en græsplæne skal der bruges topdressing. En topdressing er en blanding af jord, muld og ofte sand, som bliver brugt til at fylde fordybninger ud i græsplænen. Det øverste lag af en topdressing skal helst bestå af mere næringsrig jord, så græs og planter kan få mulighed for at gro op af græsplænen.

Derudover vil der være behov for særligt udstyr, til at udjævne plænen. Forhøjninger og bakker skal jævnes ved brug af gravemaskiner, hvis man ikke gør det manuelt. Til at gå over plænen efter at topdressingen er blevet lagt, kan man bruge en pladevibrator. Det anbefales også at bruge plænelufter til at give græsplænen mere luftgennemstrømning og give græsset bedre vækstforhold.

Ekstra services

Ønsker man forskellige ekstra services, så kan man tit betale en professionel gartner for dette også. Det kan være ting som plantning af nyt græs, græsslåning, opsætning af sprinklersystem til at vande plænen eller lignende opgaver. Du kan forhøre din gartner om deres priser for disse services og aftale at få dem klaret i samme omgang som udjævning af græsplænen.

Hvorfor udjævne en græsplæne?

Der er visse fordele ved at udjævne en græsplæne. Det giver en mere brugbar plæne med bedre vækstforhold for hele græsplænen og planterne. Du vil også kunne bruge større dele af plænens areal, for eksempel til at anlægge stier eller lignende. En jævn plæne beskytter også bedre mod oversvømmelser i haven, nedsynkninger i haven og risiko for at falde i huller og fordybninger. 

Så ser en jævn og plan græsplæne også ofte meget bedre ud end en ujævn plæne, og en jævn græsplæne giver et bedre indtryk af din bolig til gæster eller huskøbere.

Udjævning af græsplænen selv

Alt efter opgavens omfang og kompleksitet, så kan du i nogle tilfælde godt forsøge dig med at udjævne græsplænen selv. Det kræver lidt tid, noget godt topdressing og det rigtige udstyr. Har du dette tilgængeligt, så kan du godt forsøge dig med at udjævne din græsplæne.

Har du dog ikke selv tiden eller lysten til at arbejde med nivellering af plænen, så kan du benytte Handyhand til at finde eksperthjælp i stedet for. Her kan du modtage tilbud på din opgave fra eksperter i dit nærområde, og dermed nemt finde den helt rigtige hjælp til at få udjævnet din græsplæne.

Slip af med ujævnheder og huller i din græsplæne

Skrevet af