Gør badeforhænget rent sådan her

Rengøring af badeforhænget er noget, du bør gøre, når du kan se synlige tegn på, at det trænger. Der ophober sig hurtigt snavs, sæberester og kalk. Det er under bruseren, at vi kommer af med ophobningen af dagligdagens bakterier, skidt og sved.

Sådan rengør du dit badeforhæng

Når du skal rengøre dit badeforhæng, kan du vælge at gøre det i din vaskemaskine eller i hånden. Generel vedligeholdelse og rengøring af et badeforhæng er forholdsvist simpelt:

  • Vask det enten i vaskemaskinen eller i hånden ved 30-40 grader. Husk at læse vaskeanvisningerne, da det ikke er alle badeforhæng, der tåler maskinvask.
  • Start eventuelt med en syrevask med 1-2 dl citronsyre i tromlen ved 30 grader, efterfulgt af en normal vask som anført i første punkt.
  • Vask gerne badeforhænget med dine håndklæder, da det vil hjælpe med at skrubbe og rengøre badeforhænget.
  • Hæng det til tørre et sted med god ventilation.

Fjern kalk

Et gulligt og kalket badeforhæng er helt normalt. Det er ophobning af sæberester samt det naturlige kalk, der findes i vandet. Sådan slipper du af med det:

  1. Læg badeforhænget i blød i en blanding af varmt vand og 1/3 lagereddike.
  2. Lad badeforhænget ligge i blandingen et par timer.
  3. Skyl badeforhænget efter i koldt vand eller ved en neutral vask i vaskemaskinen som forklaret i forrige afsnit.

Vask af jordslået bruseforhæng

Hvis du opdager sorte pletter på dit bruseforhæng, skyldes det hovedsageligt infektion af mikroskopiske svampe. Dette kan også forårsage en jordslået lugt. Hvis du oplever det, kan du gøre følgende:

  1. Lav en blanding af varmt vand og 1/9 Rodalon.
  2. Læg bruseforhænget i blød i blandingen i et par timer.
  3. Skyl bruseforhænget.
  4. Hæng det til tørre – gerne med åbne vinduer og god ventilation.

 

Sådan slipper du af med kalk på badeforhænget

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • Rens badeforhænget i hånden eller på en skånsom vask i vaskemaskinen en gang hvert kvartal. Du kan med fordel vaske det med et par håndklæder, da det vil hjælpe med at skrubbe badeforhænget rent. Husk at tjekke vaskeanvisningerne på badeforhænget.

  • Spray badeforhænget med en blanding af eddike eller citronsyre og vand, lad det sidde, skrub og skyl efter. Hvis der er meget kalk, kan du lægge det i blød i et par timer i samme blanding før skylning.

  • Vask badeforhænget ved en temperatur på 30-40 grader. Tjek hvor mange grader dit badeforhæng tåler ved at følge vaskeanvisningerne fra producenten.

Skrevet af